Kong Arthur | Det Kongelige Teater

Nationalteateret er endnu engang rykket ud af sine vante rammer i København, og taget på skovtur ved Moesgaard Museum i Aarhus. Det gør det med udendørsforestillingen Kong Arthur, der med sine over 100 medvirkende, heste og elektriske motorcykler, virkelig lægger op til et brag af en forestilling.

Denne version af Kong Arthur forgår efter at Arthur har trukket Excalibur op af stenen og er blevet kronet til konge. England står i forfald, Arthur har sendt ridderne af det runde bord ud i verden for at lede efter den hellige gral, Merlin er forsvundet og der er begyndt rygter om at Belvarg som Arthur slog ihjel lever igen. Det er her historien starter.

Kong Arthur er et festfyrværkeri af skæve karakterer, enorm scenografi, ild og en lille smule teatermagi. Der bliver ikke sparet på noget. Desværre kan historien til tider være en lille smule lang i spyttet. Først akt er 1 time og et kvarter hvor der skal fortælles rigtig mange små og store historier, for at forestillingen kan samle sig i andet akt. Der kunne måske godt være strammet lidt op i nogen af dem, for ikke at miste det mindste publikum, der til tider havde en smule svært ved at koncentrere sig. Forestillingens helt store plus er andet akt, der er fuld fart på fra start til slut, og alle medvirkende får virkelig historien til at flyve. Oveni det er der også fuld gang i effekterne med lys, ild, røg og fyrværkeri, noget man normalt ikke ser på de indendørs scener, og som virkelig kommer til sin ret i det enorme udendørs scenerum.

Arthur spilles i Moesgaard-versionen af Jacob Lohmann, og er perfekt castet. Både af statur og stemme er man fra start ikke i tvivl om at han er kongen af England, og han udfylder rollen på bedste vis. Derudover formår han at trække publikum med gennem hans psykiske nedbrud til han rammer bunden, man føler virkelig med ham.

Forestillingens skurk Morgana Le Fey spilles af Charlotte Fich, og endnu engang kunne rollen ikke være i bedre hænder. Helt oppe på bagerste række kan man mærke hendes ondskab, og det bliver kun styrket af at alle hendes bevægelser gøres endnu større af hendes 6 furier der på akrobatisk vis flyver hen over scenen.

Derudover er det også værd at nævne Søren Poppel og Klaus T. Søndergaard i henholdsvis rollerne som Ridder Gawain af det runde bord og troldmanden Merlin. Ridder Gawain bliver i først akt tryllet om til en kvinde af Morgana, og rollen som kvinde bærer han hjem på bedste vis. Dertil bliver han også en af de karakterer der har publikum i sin hule hånd, og får dem til at grine præcis når han ønsker det. Merlin bliver en af de karakterer publikum husker og snakker om når de kommer hjem. Klaus T. Søndergaards komiske talent kommer virkelig til sin ret og hans små trylletricks, konsekvent efterfulgt ”Nåh for søren” for gang på gang publikum til at skraldgrine. Merlin imponere også når han på et splitsekund tryller sig de 40 meter fra den ene ende af scenen til den anden. Hvordan de gør det vil jeg lade stå hen i det uvisse, og blot lade mig underholde af teatermagien.

Kong Arthur er modsat Røde Orm der spillede på Moesgaard i 2017 også en musikforestilling. Musikken bliver spillet live af et band, der også i nogen scener går ud af musikhuset og er en aktiv del af forestillingen. Sangene synges rollen Søens Dame der spilles af Xenia Lach-Nielsen der desværre ikke spillede den aften jeg så forestillingen. I stedet spillede Kaja Kamuk rollen, hvilket hun også gjorde rigtig fint, dog var der steder hvor det hang lidt i bremsen. Dette skal dog ikke gå ud over det samlede billede, da jeg slet ikke er i tvivl om at det skyldes nerver, og at Xenia med sin stærke stemme vil levere til bravur.

Alt i alt er Kong Arthur et rigtig familie actionbrag man ikke må gå glip af, og som uden tvivl vil sætte store spor både i store og små.

Indlæg oprettet 14

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen