Hans og Grete | Aalborg Teater

På Aalborg Teater har man en stolt og stærk tradition for børneteater. Denne gang er det Brdr. Grimm’s eventyr Hans og Grete der står for skud. Til at bearbejde forestillingen har man hevet holdet der stod bag succesforestillingen ”Fyrtøjet” ind igen, for at give eventyret en tur i maskinen.

Hans og Grete er i bund og grund en ret grusom fortælling, om 2 børn der grundet fattigdom bliver sendt ud i en mørk skov for aldrig at komme hjem igen, nu skal de klare sig selv. Det lykkes dog ikke i første omgang hvor de på egen hånd finder hjem ved hjælp at Hans’ stensamling. Desværre lykkes det anden gang at få dem så langt ud i skoven, at de ikke kan finde hjem igen. I deres søgen for at finde ud af skoven støder de et pandekagehus og en ond heks – og så vil det næsten være synd at fortælle mere, på trods at vi alle godt ved hvordan historien ender i Brdr. Grimm’s klassiske eventyr.

Hele universet er utrolig velskabt og eventyrligt, scenografien er nærmest magisk og alle børnene i salen var bjergtaget fra ende til anden. I starten er historien lidt tung at få i gang, men efter de første 20-25 minutter begynder den at tage fart – dog lidt ærgerligt at der skulle gå så lang tid, når forestillingen ”kun” varer 75 minutter. Tempoet i de sidste 50 minutter er dog rigtig højt, så det kompensere heldigvis rigtig godt for den lidt sløve start.

Rollerne som Hans og Grete spilles af Østen Borre Simonsen og Karla Rosendahl Rasmussen, og er utroligt velspillende. Jeg har altid et lille forbehold mod voksne der skal spille børn, men både Østen og Karla formår at få børnesindet med på scenen – man er slet ikke i tvivl om at ”de er børn”. Den onde heks, spillet af Mette Klakstein Wiberg, er dog uden tvivl hele forestillingen stjerne, og brillerer i rollen. Hun er både ond, skræmmende og uhyggelig morsom. Hele salen (til premieren fyldt med glade skolebørn fra 1.-3. klasse) var på den anden ende af grin flere gange af den onde heks – specielt en enkelt scene hvor der pludselig var 2 af den onde heks.

Hans og Grete på Aalborg Teater er en vidunderlig nyfortolkning af det klassiske eventyr, og sågar med et par tvist jeg ikke selv husker fra den originale historie. Dette tilfører lidt ekstra til alle os der kender historien på forhånd – alt er som vi husker den.

Hans og Grete spiller på Aalborg Teater fra. 28. januar til 14. marts 2020.

Instruktør Martin Nyborg
Scenograf: Mari Lassen Kamsvaag
Koreograf: Kasper Ravnhøj

Medvirkende: Karla Rosendahl Rasmussen, Østen Borre Simonsen, Mette Klakstein Wiberg, Jørgen W. Larsen og Caspar Juel Berg

Foto: Lars Horn

Indlæg oprettet 17

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen