Prinsen af Egypten | Fredericia Teater

I 2018 havde Fredericia Teater verdenspremiere på Dreamworks’ musicalen ”Prinsen af Egypten” i Fredericia, og nu er turen kommet til københavnerpremieren. Men denne gang er det ikke bare en genopsætning af samme forestilling og scenografi, når teateret flytter en af sine kæmpe opsætninger til hovedstaden. Prinsen af Egypten har nemlig fået helt ny scenografi og koreografi, specielt lavet til Det Kgl. Teaters Gamle Scene på Kgs. Nytorv.

Manuskriptet et stadig det samme, men det er vist også det eneste man ikke har pillet ved. Visuelt har forestillingen fået er visuelt løft i verdensklasse! Hver gang Fredericia Teater præsentere en forestilling med digital scenografi tænker man ”nu kan det ikke blive vildere”, og alligevel overgår de sig selv gang på gang! Man bliver helt blæst bagover når der bliver blændet op for det hele, og det vælger ind fra siderne, fra gulvet og fra loftet med fysiske scenografi-stykker, der komplimentere skærmene til perfektion.

I hovedrollerne som Moses og Ramses ses igen Diluckshan Jeyaratnam og Lars Mølsted, som begge levere kraftpræstationen i både sang og spil. Særligt Diluckshan rammer helt plet i sin fremstilling af Moses, han har både power og selvsikkerhed i sit spil, og har hele tiden publikum i sin hule hånd. Lars Mølsted beviser endnu engang hvorfor han gang på gang gør sig fortjent til de store roller på teateret i Fredericia, der er ikke en finger at sætte nogen steder, han ejer virkelig scenen hver gang han er på. Og det gør publikum meget trygge når de to hovedroller er på scenen sammen.

Musikken, der er skrevet af geni’et Stephen Schwartz, leveres stærkt af en 15-mand stort orkester under sikker ledelse af Thomas Bay. Det er efterhånden en sjældenhed at der bliver satset så stærkt på et stort orkester til danske musicalopsætninger, så det er en kæmpe fryd for øret når der virkelig spilles op, for JA! Der kan høres tydelig forskel på om der er 15 mand og 5 mand i ”orkestergraven”.

Alt i alt er Prinsen af Egypten endnu en triumf for ”Hele Danmarks Musicalteater” – et sikkert hit blandt både store og små!

Foto: Søren Malmose

Indlæg oprettet 17

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen