”Se Dagens Lys” er basseret på Sved Åge Madens roman af samme navn fra 1980, og er historien og hvad der burde være idealsamfundet. Man vågner hver dag i en ny seng, med en ny kone, ny familie, nyt hus og nyt arbejde. Penge er afskaffet og der er aldrig to dage der er ens. Den eneste betingelse er, at du skal give afkald på din menneskelige frihed og diner minder slettet hver nat.
Elef vågner glad hver morgen, han vågner nemlig med en ny kvinde hver morgen. Han er fri for et liv med irriterende diskussioner, og syntes han ikke om kvinden han vågner med, vågner han med en ny i morgen. Det er lige indtil ham vågner sammen med Maya. Det to forelsker sig i hinanden og beslutter sig for at prøve at undslippe fra Madam Datam’s tilfældige partnerbytte hver nat.
Elef spilles af Christian Hetland der bestemt hører til i det stærke felt af Aarhus Teaters ensemble, og dette beviser han endnu engang i ”Se Dagens Lys” hvor han let og elegant skifter mellem det seriøst og komiske. Han er et fund til den rolle.
Anders Baggesen er bestemt også en af de spillere der trækker forestillingen meget i den rigtige retning. Han besidder rollen som Varinka, der er en lidt spøjs figur man ikke rigtig kan placere om han er et menneske eller noget andet. Han bruges af hjælpetjenesten (forestillingens politi) til at skræmme oprører og utilfredse ind på plads igen i samfundet. Hans tale til Elef og Maya sætter virkelig tankerne i gang og er virkelig en af forestillingens højdepunkter.
Scenografien er et helt kapitel for sig! På trods af sin simple opsætning af silhuethuse i pastelfarver, der på hjul kan kører frem og tilbage på scenen, bliver universet omkring forestillingen næsten drømmende. Hele handlingen komplimenteres rigtig godt at de lys farver der gennem hele første gang omgiver handlingen. Det giver også en endnu større kontrast til når handlingen bliver mere alvorligt og farverne langsomt forsvinder.
”Se Dagens Lys” er en rigtig stærk åbningsforestilling på Scala scenen på Aarhus Teater, desværre bliver den til tider en smule langtrukket, og enkelte scene ville uden problemer kunne blive forkortet uden at gå ud over handlingen. Mange af de lange scener reddes heldigvis af små komiske replikker, men desværre ikke nok til at lidt for mange scener derfor bliver lidt teksttunge.
Jeg vil dog stadig anbefale forestillingen hvis man måske er kørt lidt fast i dagligdagen, eller man bare vil have et andet syn på vores måde at leve på.
Spiller på Aarhus Teater indtil 10. oktober
Foto: Emilia Therese
