Dybt nede i kælderen, under Scala-scenen på Aarhus Teater, ligger teaterrummet Studio. For dem som ikke ved det, er Studio (og Stiklingen) forsøgsscenen på Aarhus Teater. Hernede opsættes der nogle yderst interessante nyskrevne forestillinger, og her er Manifest for skrøbelige autoriteter ingen undtagelse.
Lad mig lige sættes scenen op. ”Scenelokalet” man som publikum kommer ind i, er fuldsætning lyserødt fra gulv til loft, kun brudt op af de sorte stole man sidder på. Når man kommer i salen, få minutter før forestillingen starter, sidder der 3 unge kvinder nede i det ene hjørne af scenen.
Mens publikum stadig sidder og snakker, rejser den ene unge kvinde sig op, og begynder at tale. Hvad hun begynder at tale om, vil jeg faktisk synes var synd at afsløre, det er så vild en oplevelse at det skal man ikke være alt for forberedt på. Men grundkonceptet er at de 3 kvinder på skift blot står midt på scenen og taler, umiddelbart lyder det måske lidt kedeligt, men jeg tør godt love at man fra første ord er tryllebundet resten af den time og tyve minutter lange forestilling. Jeg oplevede alt fra grin til kuldegysninger, og på et tidspunkt forsvandt jeg næsten væk og sad bare med lukkede øjne og lyttede.
I stedet for en handlingsbeskrivelse, kommer der i stedet her nogle replikker fra forestillingen.
Et slogan: Hvis du alligevel skal brække dig, kan du ligeså godt gøre det på grund af mig
Jeg tror mere jeg identificerer mig som en person der græder meget.
Undskyld jeg ikke er værd at skrive hjem om.
Jeg tror egentlig ikke du ville kunne lide mig i virkeligheden.
Tag to Treo ved store begivenheder de smager af en blanding af citrus, angst og overskud.
Et motto: Hvem behøver at trække vejret når man kan gøre det igennem en anden.
Jeg vil på det varmeste anbefale Manifest for skrøbelige autoriteter, især til unge i teenage alderen, men bestemt også deres forældre. Det er en forestilling der både giver nogle rigtig gode grin, men også rigtig mange ting at tænke over på vej hjem.
