Der er lagt op til det helt store musicalbrag med One and Only Musical Teater’s opsætning af ”Flashdance The Musical”, der netop har afsluttet spillerperioden i Musikhuset Aarhus og til sommer spiller i Operaen i København. Der er castet nogen af de største musicalskuespiller i Danmark, med Silas Holst og Sicilia Gadborg i spidsen, så fundamentet for en fantastisk forestilling ligger lige for.
Hovedrollen som svejseren Alex, der drømmer om at blive danser spilles af Sicilia Gadborg. Dette er hendes første store hovedrolle, og hun bærer den sikkert hjem. Man er ikke i tvivl om at Sicilia virkelig har trænet om til denne rolle, og hun spiller med en følsomhed der kan mærkes helt oppe på bagerste række. Da det er en krævende danserolle, stiller det også høje krav til konditionen som hun i den grad besidder. Alligevel kan man dog godt mærke på hende at hun i hendes sidste store glansnummer, audition dansen, til sidste er træt og udmattet. Det kan man dog som publikum sagtens se igennem fingrene med, for hun spiller den hjem.
Silas Holst spiller stålværk-arvingen Nick, der bliver sendt på gulvet for at bevise sit værd som kommende chef. Dette er umiddelbart ikke en danserolle, og derfor kunne man godt argumentere for at Silas er en lille smule malplaceret i denne rolle. Heldigvis er det tydligt for enhver at han virkelig har rykket sig på sine sanger- og skuespillerevner. Denne gang var det ikke Silas Holst man så på scenen, men i stedet Nick Hurley. Den eneste finger jeg har at sætte, er at Silas midt i en scene springer ud i det helt store solo danse nummer, på trods af han tidligere i forestillingen har forsikret Alex om at han bestemt ikke danser. Dette er dog ikke Silas’ skyld, men en beslutning fra instruktør og koreograf. Muligvis taget for at tilfredsstille alle dem der har købt billet for at se Silas danse.
Flashdance er først og fremmest en danseforestilling, og koreograf Tim Zimmermann har virkelig gjort et ihærdigt arbejde for at dansenumrene sidder lige i skabet. Det er virkelig lykkes i nogle numre, mens andre desværre ikke når helt hjem. Specielt når det kvindelige ensemble har dansenumre når de ikke helt ud over scenekanten, der mangler mere nerve, indlevelse og præcision for at publikum rigtig tror på det. Anderledes ser det ud i de få numre hvor herreensemblet folder sig ud på scenen, og brager ud over scenekanten med den største overbevisning. Specielt nummeret ”Manhunter” blæser publikum fuldstændig bagover, her er man ikke i tvivl om at herrerne i Flashdance er blandt Danmarks dygtigste musicaldansere. Normalt vil man ikke fremhæve enkelte fra ensemblet, men jeg bliver nødt til at rose Steffen Hulehøj. Flere gange i løbet af forestillingen forsvinder mit fokus fuldstændig fra de andre og hovedrollerne, og jeg ser kun ham, mere af det TAK!
Scenografien er skabt af Benjamin La Cour, der pt. er en af Danmarks dygtigste scenografer. Han formår virkelig at skabe et overbevisende sammenspil mellem fysiske scenografi-elementer og store LED skærme. De fleste sceneskift er elegante og hurtige, men desværre er der også flere af dem som bliver tunge og en smule lange. Især de steder hvor der hejses scenografi ned fra loftet trækker tænder ud. Et enkelt sceneskift hvor en kulisse skulle hejses ned tog i hvert fald 15 sekunder, måske endda mere, mens publikum blev blændet af lys og musikken spillede et mellemspil. Det er simpelthen for lang tid, det føles som en evighed, og nogle publikummer begyndte endda at snakke.
Hvor meget jeg end ønsker det, bliver Flashdance ikke det brag af en forestilling, som jeg havde håbet. Skuespillerne gør hvad det kan fra scenen, men med et manuskript uden den helt store fortælling i, kan de intet stille op. De store hits fra filmen som Maniac og What a feeling går rent hjem, hvorimod de nye sange der er skrevet til forestillingen godt kunne klare lidt finpudsning. Oversættelserne sidder heller ikke helt i skabet, hvilket er mærkelig da det virkelig er kompetent folk One and Only har haft til at oversætte forestillingen. Flashdance bliver lidt en tung travler på 2 timer og 45 minutter, hvor man efter min mening sagtens kunne skære 15-20 minutter af, og stadig få samme historie frem.
Hvis man kunne lide Grease, Dirty Dancing og Satuday Night Fever, vil man uden tvivl også være vild med Flashdance. Masser af lækkert dans og til tider ørehængende musik. Hvis jeg skulle komme med 3 gode grunde til at se Flashdance vil det være ”de 3 s’er”(Sicilia Gadborg, Silas Holst og Steffen Hulehøj) Scenografien og herreensemblet.
